Skibbrogade 10, 2. TH., 6200 Aabenraa

Flot renoveret lejlighed centralt i Aabenraa

Beliggende meget centralt i den gamle del af Aabenraa, er denne gode lejlighed nu til salg. Området byder på mange spændende fristelser, da afstanden til byens gågade er kort. Ligeledes er der kort afstand til stranden, som er et dejligt opholdssted, både om sommeren og vinteren.

Lejligheden er opført i en charmerende bygning fra år 1900 og indeholder i alt 7 lejligheder. Denne lejlighed bærer præg af en lys og velholdt indretning, med et køkkenalrum/stue, et soveværelse samt et rummeligt badeværelse. Her får du en stilren og og charmerende loftslejlighed, hvor vedligeholdelsen er minimal. Lejligheden gennemgik en renovering i 2016 bla. med nyt badeværelse, komplet indvendig isolering og nye gulve. Lejligheden fremtræder derfor rigtig pænt og velholdt. Fra stuen er der endda havkig ned mod havnen - og ellers kan udsigten ud over de flotte bygninger i den gamle bydel nydes. I ejendommen er et fælles bryggers, hvor vasketøjet kan ordnes i ro og mag. Værd at nævne er at husdyr er tilladt.

Til ejerlejlighedsforeningen, betales vandafgift, el, renovation, vedligeholdelse samt forsikring. Herudover kommer der en særskilt fjernvarmeopgørelse. En velfungerende ejerforening med lave ejerudgifter.

Lejligheden egner sig især til enlige, som ferielejlighed eller forældrekøb til den studerende.
Lyder disse 43 gode kvadratmeter som noget for dig, så kontakt os gerne for en fremvisning. Vi ser frem til at vise dig den fine lejlighed!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.