Åbenråvej 175, 6360 Tinglev

Lystejendom på 9 HA med plads til hestedrømmen

Drømmer I om det idylliske liv på landet med udsigt over åbne marker og højt til himlen, så er denne ejendom noget for jer. Samtidig får I en charmerende landejendom med mange muligheder og god plads, og dertil kommer en vidunderlig have med bækken løbende igennem haven bagerst. Der er 2 gode udhuse, som giver plads til at etablere hestebokse. Desuden medfølger et jordstykke på 9,2 hektar, som både indeholder agerjord, skov og skovsø.
Ejendommen er opført i 1890 og stuehuset udgør et boligareal på 303 kvadramter fordelt over 2 plan. Fra vejen præsenterer det sig med en rød facade, dannebrogsvinduer, skiffereternittag samt en elegant hovedkvist..

Indkørslen fører jer til gårdspladsen, hvorfra hoveddøren leder jer til entréen. Herfra kan I tilgå det skønne rummelige køkken, der har et tilhørende viktualierum/værelse. Køkkenet udgøres af ældre elementer og I kan sagtens indrette jer med et spisebord, ligesom de to stuer har masser af plads til både spisesektion og sofastue. Derudover rummer stueplannet et nyrenoveret soveværelse og toilet. 1.sal indeholder 4 værelser, toilet og et multirum, hvorfra der er udsigt til haven og bækken.

Ejendommen ligger tæt på Hærvejen og naturskønne rammer. I får fra haven frit udsigt til markederne og kan nyde hestene som står på græs. Desuden ligger Aabenraa i cykelafstand, og herfra kan I lave de daglige indkøb.

Skal dette være jeres næste hus, så ring og hør nærmere. Vi ser frem til at vise Åbenråvej 175 frem for jer!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.